Sønderjyske henter hollandsk forsvarsspiller

Sønderjyske har skrevet kontrakt med Mees Junior Siers fra den hollandske klub Helmond Sport.

1. september 2014 15:43 - Opdateret 1. september 2014 15:44

Sønderjyskes sportschef Hans Jørgen Haysen lovede forstærkning efter lørdagens superligakamp, og nu er den en realitet.


Klubben henter forsvarsspilleren Mees Junior Siers i den hollandske klub Helmond Sport, skriver Sønderjyske på sin hjemmeside.

Den 26-årige spiller har været til prøvetræning, hvor han efterlod et godt indtryk.

- Mees Junior Siers efterlod et solidt indtryk, og han har da også stået øverst på listen til placeringen som højre back. Han er en dejlig aggressiv type med god speed i støvlerne, siger Hans Jørgen Haysen.


- Ydermere er han god med bolden og kan også deltage i spillet frem ad banen. Positivt er det også, at han kan spille på andre positioner eksempelvis på midtbanen, siger sportschefen til hjemmesiden.


Mees Junior Siers har underskrevet en kontrakt, der løber til den 31. december 2014. Parterne har aftalt en option for en forlængelse af samarbejdet.


/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...