SønderjyskE igen for gode

Frederikshavn White Hawks tabte 4-0 til topholdet fra SønderjyskE.

Henrik Christiansen kan have sin sidste kamp som cheftræner i aften. Foto: Henrik Bo

Henrik Christiansen kan have sin sidste kamp som cheftræner i aften. Foto: Henrik Bo

SønderjyskE er AL Bank Ligaens suveræne tophold, og heller ikke i sæsonens sjette møde lykkedes det for Frederikshavn White Hawks at få skovlen under de lyseblå fra Vojens. Stillingen i lørdagens udekamp var ellers helt lige - 0-0 - halvvejs gennem opgøret, mens så fik SønderjyskE's Lasse Holgaard brudt dødvandet i powerplay. Få sekunder før anden periodes udløb øgede Rene Holm til 2-0 for sønderjyderne, og i sidste periode fulgte Mads Lund og Kim Lykkeskov trop med yderligere to scoringer til slutresultatet 4-0. Frederikshavn White hawks sendte hele 26 skud afsted mod Michael Madsen i SønderjyskE-målet, men han havde trykket gardinet ned denne lørdag.