Sønderjyske slår Herning efter sen afstraffelse

Sønderjyske scorede tre gange i løbet af kampens sidste fem minutter og slog Herning på udebane.

Ishockey - Sønderjyske - Frederikshavn White Hawks Foto: Scanpix/Claus Fisker

Ishockey - Sønderjyske - Frederikshavn White Hawks Foto: Scanpix/Claus Fisker

Sønderjyske hentede yderligere tre point i toppen af Metal Ligaen, da Herning Blue Fox ude blev besejret med 4-1.

Med sejren nåede Sønderjyske op på 39 point på andenpladsen i ligaen efter Aalborg Pirates, dermed 45 point har spillet to kampe færre.

Herning bragte sig ellers foran i første periode, men gæsterne udlignede til 1-1 i anden periode.

Dermed skulle der findes en vinder i tredje periode, hvis ikke opgøret skulle i forlænget spilletid.

Her ventede Sønderjyske helt til det 55. minut, før Danny Hobbs øgede til 2-1. Så gik det stærkt, og med to scoringer af Harrison Reed inden for det sidste halvandet minut af opgøret sikrede Sønderjyske sig sejren.

Frederikshavn White Hawks tabte hjemme 0-2 til Odense Bulldogs, der scorede begge mål i anden periode.

I bundopgøret mellem Herlev Eagles og Rødovre Mighty Bulls var der målfest.

De to hold er forvænt med nederlag, men Rødovre smagte sejrens sødme efter ti nederlag i ligaen i træk, da det ude blev til en 8-2-sejr ligaens absolutte bundprop.

Med nederlaget har Herlev seks point efter 20 kampe, mens Rødovre på næstsidstepladsen har 18 point for en kamp færre.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.