Sønderjyske-træner: Daniel Jensen er en klassespiller

Lars Søndergaard kalder Daniel Jensen for en spiller, Sønderjyske ikke kunne sige nej til.

19. september 2013 10:57 - Opdateret 19. september 2013 10:58

Sønderjyske-træner: Daniel Jensen er en klassespiller

Sønderjyske-træner Lars Søndergaard er meget begejstret for tilgangen af den tidligere landsholdsspiller Daniel Jensen.

- Vi kan naturligvis ikke sige nej til en enestående mulighed for at få tilført en klassespiller af den kaliber. Det er klart, at truppen bliver styrket både breddemæssigt og kvalitativt.

- Daniel Jensen er en pasningssikker spiller, der også er utrolig kreativ i sit spil. Han kan hjælpe os frem ad banen og kan samtidigt bidrage med sin store erfaring, når vi skal forsvare os.

- Han er i besiddelse af et stort vinderinstinkt, og valget af Sønderjyske vidner også om en fortsat sult efter at være med på højeste niveau.

- Vi glæder os til at se Daniel Jensen i aktion i den lyseblå trøje, siger Lars Søndergaard i en pressemeddelelse.

Den 34-årige midtbanespiller, der er noteret for 52 landskampe, kan få debut i søndagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland.

Daniel Jensen har underskrevet en kontrakt frem til nytår.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...