Fodbold

Sønderjyske-træner efterlyser skarphed i begge ender

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard mener, at hans spillere skal være skarpere i begge ender af banen.

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard ærgrede sig efter nederlaget til AGF i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard ærgrede sig efter nederlaget til AGF i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sønderjyske tabte fredag aften til AGF med 0-1 på udebane efter en præstation, som godt kunne have kastet point af sig.

Ifølge Sønderjyske-træner Claus Nørgaard manglede skarpheden i begge ender.

- Jeg tror, at alle kampe i Superligaen bliver rigtig tætte. Det er i hvert fald det, det ser ud til. Det er de små ting, der afgør, hvem der står med pointene til sidst, og der skal vi have skarpheden med i begge ender, siger Claus Nørgaard.

Christian "Greko" Jakobsen havde en stor mulighed for at bringe Sønderjyske i front i første halvleg, men misbrugte muligheden.

- Jeg skal selvfølgelig score på den chance, jeg har, men vi har også andre, som vi skal score på. Scorer man ikke på dem, så er det svært at vinde fodboldkampe, siger Christian "Greko" Jakobsen.

På trods af nederlaget er Claus Nørgaard tilfreds med præstationen mod AGF.

- Jeg føler, at vi dominerer kampen på deres hjemmebane, og vi får egentlig også skabt de chancer, der skal til.

- Desværre ryger kampen over på deres præmisser. De vil gerne spille omstillingsfodbold, og det er lidt nemmere at gøre, når man er foran 1-0.

Ifølge ham er der noget at arbejde videre på.

- Vi skal formå at sætte præstationen sammen med den skarphed, vi har haft i de første par kampe, og så kan det blive rigtig godt, siger Claus Nørgaard.

Christian "Greko" Jakobsen er til dels enig med sin træner.

- Vi har rigtig fin boldomgang, og nogle gange skal vi huske også at gå mod målet. Vi skal passe på, at vi ikke bliver for boldflyttende, for nogle af de ting, vi tidligere har været gode til, har været vores omstillinger, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst