Sønderkysset

Bogens forside.

Bogens forside.

Jeg arbejdede mig med blandede følelser gennem Morten Bloks nyeste digtsamling efter en lyrisk pause på ni år. I mellemtiden har han udgivet to anmelderroste novellesamlinger, skrift kaldes de meget ydmygt. Da jeg gik i gang med "Sønderkysset" havde jeg stadig "Capital" (1999) og "Kabinet 1999-2002" (2002) i erindringen - på den måde som nogen digte sætter sig i kødet. Den nye samling virker til tider depressiv, melankolien fra de to tidligere digtsamlinger er forladt, eller måske har det skuffede begær en gang for alle sagt farvel - til sig selv? Bloks digte er lige så uheldsvangre som titlen lyder … sønderkysset … en kærlighed, der har ødelagt sig selv. Hvad er der tilbage efter det? Digtenes jeg er endnu mere isoleret end tidligere. Tidligere var der som sagt begæret, der balancerede mellem sansning og erindring … enestående var sansningen af de portugisiske gader og afskallende huse, deres beboere - kvinderne … nu synes jeget at være blevet afskåret fra selv den bekræftelse. "Jeg er gæst i et hus" hedder det et sted med henvisning til det midlertidige, og videre: "En grå og mørnet køje er spændt ud mellem træerne. Jeg lægger mig i den og bliver glemt af alle." Derfra bliver jeget tilskuer, en mellemværen. Kontrasten til jegets isolation findes i de mange henvisninger til jegets børn, som synes at sejle gennem digtene som små lys, jeget ikke rigtig kan fastholde, fordi omgivelserne presser sig på med sansninger, erindringer og en fin formet tanke. Efterhånden som jeg læste mig gennem bogen, åbnede den sig for mig. Jeg kunne genkende Blok, se linierne gennem forfatterskabet, sammenhængene, men derfor også et større ubehag ved jeget, der fortoner sig som menneske. Måske er det derfor, at digtene ikke føles som om de er skrevet på et overskud, det portugisiske eller sommervarme overskud fra tidligere, men taler ud fra et sort hul eller et mørkekammer, som det hedder et sted? "Midt i glæden føler vi en kold ternings kant. Det er et mørkekammer vi bærer rundt om os." Morten Blok er en af vores ypperste lyrikere; det har anmelderne vist været forbavsende enige om i ganske lang tid, men folk læser ham langt fra nok. Det er forbandet synd, for der er altid en erkendelse at hente, og der er altid en vished at finde i et af de knivskarpe billeder, som også denne samling er rig på. Her skrives de blot frem fra et andet sted end tidligere. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Morten Blok "Sønderkysset" 80 s., 198 kr., Politisk Revy.