EMNER

Søren Gade til kamp for Udkantsdanmark

KØBENHAVN:Udkantsdanmark har fået en magtfuld allieret, efter at forsvarsminister Søren Gade (V) er rykket op i regeringens koordinationsudvalg. Med posten følger indflydelse på hele regeringens politik, som bliver tilrettelagt i det otte mand store udvalg, og for Søren Gades vedkommende skal den indflydelse bruges til at skabe liv på landet. - En af de ting, jeg vil følge, er udviklingen i landområderne. Vi har vores store metropoler, men det er også vigtigt, at der er vækst i hele kongeriget, så vi skal give landdistrikterne nogle udviklingsmuligheder, siger Søren Gade. Meldingen vækker glæde hos formanden for Landsforeningen "Landsbyerne i Danmark", Carsten Abild: - Det er da alle tiders, og det kan betyde rigtig meget. Siden 1970 har vi ventet på, at nogle gør op med forestillingen om, at velfærdssamfundet kun kan gennemføres i de større byer. De seneste år er der sket meget, men vi mangler en minister, der kan koordinere de gode viljer til at skabe mere liv på landet. Indsigt side 4