Søren Hansen kommer ikke til Himmerland
En skade holder danskeren væk fra næste uges Europa Tour-turnering

Thomas Bjørn får ikke modstand fra landsmanden Søren Hansen, når der i næste uge spilles Europa Tour-golf i Himmerland. Arkivfoto: Larry W. Smith/EPA
GATTEN:Når European Tour-turneringen Made in Denmark løber af stablen i Himmerland i næste uge, bliver det uden den danske profil Søren Hansen.
Han må se sig nødsaget til at melde afbud til den store begivenhed.
- Jeg er meget ked af at måtte fortælle, at jeg ikke kommer til at spille Made in Denmark, som det ellers var planlagt, siger han i en meddelelse på sin hjemmeside.
- Det er ingen hemmelighed, at jeg har kæmpet med spillet og manglende resultater over den sidste måned. Jeg var nødt til at trække mig fra Scottish Open på grund af betændelse i håndleddet og tog fri for at give det ro.
- Efter at have spillet i Rusland har jeg trænet hårdt for at komme i form til nye turneringer, og desværre har jeg igen fået problemer med håndleddet, begrunder Søren Hansen.
Made in Denmark vil dog stadig tælle en lang række af de bedste danske golfspillere.
Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Anders Hansen, Søren Hansen, Joachim B. Hansen, Mads Ørum Madsen, Thomas Nørret, Lucas Bjerregaard og Andreas Hartø figurerer alle på startlisten.
Turneringen, der er den første på European Tour i Danmark siden 2003, spilles fra 14. til 17. august.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.