Søren Kjeldsen sluttede flot af

Gik sidste runde i fem slag under par ved den amerikanske majorturnering

Søren Kjeldsen leverede en flot afslutning på PGA Championship. Foto: Scanpix

Søren Kjeldsen leverede en flot afslutning på PGA Championship. Foto: Scanpix

SPRINGFIELD:Søren Kjeldsen leverede søndag en flot afslutning ved majorturneringen PGA Championship i USA.

Den nordjyske golfspiller, der skal være med ved OL i Rio, gik runden i 67 slag, fem slag under par.

Søren Kjeldsen leverede fem birdies på runden, heraf tre på de sidste fem huller.

Det betyder, at han med samlet 277 slag, tre slag under par, i øjeblikket indtager en delt 29.-plads, men endnu mangler mange spillere at blive færdige.

PGA Championship blev lørdag forsinket på grund af regn og torden.

Det betød, at nogle spillere skal spille to runder søndag.

Amerikaneren Jimmy Walker fører i øjeblikket PGA Championship.

Han har spillet fire huller af den afsluttende runde, og han er 11 slag under par.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.