EMNER

Søren Krarup kræver undskyldning af Qureshi

Søren Krarup benægter Kamal Qureshi beskyldnin­gerArkivfoto

Søren Krarup benægter Kamal Qureshi beskyldnin­gerArkivfoto

KØBENHAVN:Dansk Folkepartis Søren Krarup anklager folketingsmedlem Kamal Qureshi (SF) for bagvaskelse i forbindelse med udtalelser om Krarup, som Quereshi fredag fremsatte over for Ritzau. I en pressemeddelelse gør Søren Krarup opmærksom på, at SF-politikeren skal dokumentere sine påstande om Krarup. Ellers kræver han en undskyldning af Quereshi og vil “om nødvendigt” gå rettens vej. Kamal Qureshi anklagede fredag Søren Krarup for at have sagt, at “muslimske mænd udøver en særlig form for sadistisk og brutal vold over for deres børn”. Qureshi bebudede desuden en række spørgsmål til regeringen og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om Krarups retorik med henvisning til, at statsministeren i forbindelse med Muhammed-krisen har understreget, hvor vigtigt det er at tale ordentligt sammen og ikke dæmonisere bestemte befolkningsgrupper. Søren Krarup benægter i pressemeddelelsen, at han har stemplet alle muslimske fædre og forsikrer, at han aldrig har brugt ordet “sadistisk”. - Det er tankevækkende, at det altid er dem, der er bekymret for tonen i den offentlige debat, der forurener denne. På et eller andet tidspunkt må forureningen få konsekvenser, mener Krarup. /ritzau/