Søren må fortsætte sin sightseeing

Skolechef håbede at løse busproblemer på Assens Skole inden jul, det lykkedes ikke

Søren Hansen og hans far Leon Hansen må væbne sig med tålmodighed. Sørens 50 minutter lange bustur hjem fra skole bliver ikke kortere før næste skoleår. Arkivfoto: Michael Koch

Søren Hansen og hans far Leon Hansen må væbne sig med tålmodighed. Sørens 50 minutter lange bustur hjem fra skole bliver ikke kortere før næste skoleår. Arkivfoto: Michael Koch

ASSENS:Søren Hansen og han kammerater på Assens Skole må væbne sig med tålmodighed. Deres langfart for at komme hjem efter skole bliver ikke kortere foreløbig. NORDJYSKE Stiftstidende kunne sidst i september bringe artiklen om eleverne på Assens Skole, der måtte køre store omveje med skolebussen for at komme hjem. Søren Hansen, der går i børnehaveklasse, måtte sidde 65 minutter i bussen for at komme de seks kilometer hjem fra skole. Den gang var ruten 47 kilometer lang. Der er siden blevet skåret et kvarter af busturen. En løsning som skolechef Torben Bugge i november kaldte ¿ikke tilstrækkelig¿. - Jeg tror lidt naivt på, at vi kan finde en løsning inden jul. Det kan jo ikke være meningen, at børnene skal sidde i bussen og koge så lang tid. Sådan lød det fra Torben Bugge, første gang han blev konfronteret med problemet. Nu har det vist sig, at han havde ret. Håbet var for naivt. Løsning med Randers Skolechefen har måttet indse, at problemet er sværere at løse end først antaget. På et møde med Nordjyllands Trafikselskab gav kørselsplanlæggerne udtryk for, at skolebusruterne i Mariagerfjord Kommune er de sværeste at få til at hænge sammen i Region Nordjylland. - Vi kan simpelthen ikke presse mere ud af skolebusserne, siger Torben Bugge. Han forklarer, at man arbejder på et samarbejde med Randers Kommune, fordi skolekørslen i de to kommune er forbundet. - Vi skal få korrespondancen mellem Mariagerfjord og Randers Kommunes skolebørn til at hænge sammen. Det kan man gøre ved at kigge på ringetiderne, forklarer Torben Bugge. Torben Bugge nævner forskellen mellem ringetiderne på Havndal Skole og skolerne i Mariagerfjord Kommune som et problem. - Vi arbejder på at finde en løsning til det nye skoleår, siger Torben Bugge. Er ikke overrasket Den udmelding kommer ikke bag på Sørens far Leon Hansen. - Det havde jeg godt på fornemmelsen, siger han. Leon Hansen henter stadig sønnen fra skole så tit som muligt. - Men han kører stadig med bussen et par gange om ugen, fortæller Leon Hansen. Han mener kun, at den nuværende kørselsordning kan fungere i mangel på bedre. Leon Hansen er ikke alene om sin frustration. Han har snakket med sine naboer, som står med samme problem. De ønsker også en løsning. Men indtil videre må de bustrætte børn og forældre på Assens Skole altså vente til næste skoleår.