Håndbold

Søren med susen for ørerne

Aalborg Håndbolds målmand Søren Pedersen måtte hente bolden ud af eget net 38 gange i nederlaget til Lemvig-Thyborøn.

Søren Pedersen - her i aktion for Aalborg Håndbold mod Lemvig-Thyborøn - kan være på vej retur til Mors Thy Håndbold i næste sæson.
Foto: Torben Hansen

Søren Pedersen - her i aktion for Aalborg Håndbold mod Lemvig-Thyborøn - kan være på vej retur til Mors Thy Håndbold i næste sæson. Foto: Torben Hansen

Han fik fuld spilletid i fraværet af Ole Erevik men efter en god første halvleg, blev han fuldstændig skudt i sænk i anden halvleg i 36-38 nederlaget. - Jeg vil give Lemvig en stor cadeau for at spille god kontrahåndbold. De kreerede mange chancer imod os, og vi kom ikke til at stå med dem i forsvaret, sagde målmanden. Hans redninger i anden halvleg kunne tælles på en hånd, men han ville ikke pege fingre af et ellers slapt Aalborgensisk forsvar, som ikke gav meget hjælp. - Det bliver lidt noget indianerhåndbold, og det lykkedes ikke godt for os, sagde målmanden. Han var kontant i sin dom over kampen som helhed. - Vi må aldrig tabe på hjemmebane til Lemvig. Vi havde håbet på, at det her ville være to point, og at vi kunne tage til Skjern på lørdag og spille os ind i topstriden igen, men vi har nok ikke lige momentum efter sådan en kamp her.