Flade

Søren Nielsen køber Brdr. Yde

Familiedynasti afhændet til morsingbo

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Karl YDE, Toyota, fratræder sine poster med salget af forretningen til Søren Nielsen ApS., som er hjemmehørende i Nykøbing. Jens Karl Yde har været eneejer af Toyota i Silstrup siden 1994.Foto: Klaus Madsen

Et familiedynasti i Thisted kom på andre hænder den 1. januar. Indehaveren af Brdr. Yde i Silstrup Jens Karl Yde har solgt sin bilforretning til Søren Nielsen ApS. i Nykøbing. Virksomheden i Nykøbing forhandler ligesom Jens Karl Yde bilmærket Toyota. Salget til Søren Nielsen ApS. bliver synligt på den måde, at Brdr. Yde forsvinder fra facaden for at blive erstattet med Søren Nielsen. Med købet af Brdr. Yde beskæftiger Toyota på Mors 44 medarbejdere. Søren Nielsen ApS. består af Søren Nielsen, som stiftede forretningen på Mors i begyndelsen af 1960'erne i Flade. Senere flyttede han sin bilforretning til Fruevej i Nykøbing, hvor den har været en af de førende. Udover Søren Nielsen består selskabet af Bente Thorstensen, Kasper Kristensen og Flemming Dahlgaard. Læs mere i Thisted Dagblad lørdag