Søren og 34 andre åbner Vrå-udstilling uden statens støtte

Vråudstillingen 2021 har fået nej til støtte fra Statens Kunstfond. Nu kan alle selv se, om det er en fejl

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

VRÅ:- Jeg tvivler på, at repræsentanter fra Statens Kunstfond har set vores udstillinger. Så hvordan kan de så beslutte, at Vrå-udstillingen ikke længere skal have 40.000 kroner i støtte?

Sådan spørger Søren Elgaard på vegne af de 35 udstillere på Vrå-udstillingen 2021. Den kommende måned kan medlemmer af kunstfonden og alle andre selv se og vurdere, om udstillingen er værd at støtte direkte med offentlige midler.

Der hersker kontrolleret travlhed i Kunstbygningen i Vrå dagen før, den store udstilling åbner. Midt i det hele står Søren Elgaard, der er formand for Vrå-udstillingen. Han hilser på de andre udstillere og viser vej til deres udstillingsrum.

Formand Søren Elgaard for Vrå-udstillingen fortæller om deres nye udstilling, der er åben i august. <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Formand Søren Elgaard for Vrå-udstillingen fortæller om deres nye udstilling, der er åben i august. Foto:Henrik Simonsen

Han har tidligere i år været ude med en skarp kritik af Statens Kunstfond, fordi fonden har givet afslag på at støtte Vrå-udstillingen 2021. Vrå-udstillingen har ikke fået en forklaring, men Søren Elgaard regner med, at det er fordi, de er en sammenslutning af kunstnere, som står bag Vrå-udstillingen, og at man hellere vil støtte unge kvindelige kunstnere op Pop UP steder.

Vråudstillingen er alt andet en Pop Up. Næste år kan den fejre 80 års jubilæum.

- Og da regner vi med at søge Statens Kunstfond igen. Så må vi se om den ballade, vi har skabt, betyder, at de aldrig vil støtte os mere eller, at de ændrer mening i 2022 og støtter os igen.

Vrå-udstillingen adskiller sig på flere punkter fra kunsten i storbyerne. Der er arrangørerne, beliggenheden i Nordjylland, og den har flere udstillende arkitekter med. For de inspirerer hinanden - kunstnerne og arkitekterne, og publikum kan her studere arkitektur i en kunstnerisk kontekst. Fire arkitektfirmaer er med.

- I år har vi valgt at vise genskabelsen af nordtrappen på Turebyholm ( Syd for Køge), fortæller arkitekt Mette Viuf Larsen, fra VMB arkitekterne, der arbejder med restaureringsopgaver.

 <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Foto:Henrik Simonsen

Arkitekten er glad for det netværk, hun har ved at være med i Vrå-udstillingen og er først og fremmest med for inspirationens skyld.

- Umiddelbart er Vrå-udstillingen ikke et sted, vi får nye opgaver, men vi øger kendskabet til vores arbejde, og arkitekters tilgang for eksempel til materialevalg og farver minder om kunstnernes tilgang, mener hun.

Dem kan du se i Vrå i år

SAMMENSLUTNINGENS UDSTILLERE

Gerda Thune Andersen /Jane Balsgaard / Ole Broager / C.F. Møller A/S, v/Klavs Hyttel / Jette Debois / Kirsten Dufour / Søren Elgaard / Helga Exner / Niels Fabæk/ Friis & Moltke A/S, v/Palle Hurwitz / Finn Heiberg / Erik Heide/ Bárdur Jákupsson / Karen Havskov Jensen/ Bruno Kjær/ Kirsten Klein /Mette Viuf Larsen VMB Arkitekter/ Bente Linnemann / Karin Birgitte Lund / Erland Knudssøn Madsen / Karen Gabel Madsen / Marit Benthe Norheim / Lene Rasmussen / Gorm Spaabæk / Hartmut Stockter / Bjarke Regn Svendsen / Poul Skov Sørensen / Laila Westergaard

GÆSTEUDSTILLERE

Anna Samsøe/Liesel Burisch/Peter Callesen/Grafisk Værksted Hjørring/Frodo Mikkelsen/VEGA landskab /Thomas Wolsing.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.