Søren P. får tre år i Skjern
Mors-Thys målmand er officielt Skjern-spiller fra næste sæson
SKJERN: Som NORDJYSKE kunne fortælle fredag, så skifter Søren Pedersen efter sæsonen fra Mors-Thy Håndbold til Skjern, hvor målmanden har skrevet kontrakt til sommeren 2017.
- Med Søren Pedersen får vi en målmand med et udpræget vinderinstinkt, der samtidig går ind i sine bedste år som målmand, siger Skjerns cheftræner Ole Nørgaard til klubbens hjemmeside.
Søren Pedersen, der er en af Mors-Thys absolut største profiler, har kontrakt til 2015 med har udnyttet en klausul, der tillader ham at skifte for en overgangssum.
Spilleren forlader altså efter sæsonen Mors-Thy, som han har repræsenteret de seneste to sæsoner og i øvrigt spillet for over flere omgang.
- Det er med vemod. Jeg har altid været glad for Mors, det er her, jeg har fået min håndboldopdragelse og fået mange gode oplevelser med nogle fantastiske mennesker, som jeg selvfølgelig kommer til at savne, men håndbold er nogle gange en nomadetilværelse, hvor man er sin egen lykkes smed og skaber sin egen fremtid, og det er det, jeg er i gang med nu, siger Søren Pedersen til NORDJYSKE Stiftstidende.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.