Søren Pape Poulsens samlever taget for spirituskørsel

Søren Pape Poulsens samlever må tage sin straf efter at have kørt spirituskørsel, siger justitsministeren.

Politik 12. januar 2018 12:32

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver på Facebook, at hans samlever i nat kørte spirituskørsel. Hans promille blev målt til 1,25 ifølge Pape.


- Min samlever har i nat kørt spirituskørsel (målt til 1,25 promille). Der skal ikke herske tvivl om, at det er en meget alvorlig sag, som jeg er inderligt ked af, skriver Pape.
- Spirituskørsel kan ikke forsvares og kan have meget store konsekvenser. Nu må min samlever tage sin straf ligesom alle andre. Min holdning til lov og orden er den samme i dag som i går, skriver justitsministeren.
/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...