Søren Pedersen: Vi er klare favoritter

Tjubang-håndbold skræmmer ikke målmanden fra Mors-Thy

Mathias Hove Andersen
Søren Pedersen vedkender sig favoritrollen. Arkivfoto: Michael Koch
Håndbold 15. marts 2014 08:49

NYKØBING MORS: Lørdag eftermiddag klokken 15.00 indleder Mors-Thy Håndbold jagten på at forny billetten til Herre Håndbold Ligaen i den kommende sæson.

På udebane venter Team Sydhavsøerne, der blev nummer tre i landets næstbedste række, og gæsterne skal forberede sig på, at hold fra 1. division kan spille en anden slags håndbold.

- I 1. division kan man komme lidt lettere til scoringerne ved at spille tjubang-håndbold. I ligaen bliver man nødt til at spille lidt mere velovervejet, siger Søren Pedersen, målmand i Mors-Thy Håndbold.

Klare favoritter

Mors-Thy Håndbold skal som minimum slutte som nummer to i puljen, der også tæller Skive fH og Ribe-Esbjerg, hvis de blåblusede vil undgå mere tjubang i den kommende sæson.

- Vi er klare favoritter, og det skal vi ind og vise, siger Søren Pedersen.

Målmanden hæfter sig i øvrigt ved en fin generalprøve i pokalturneringen, hvor Randers fra 1. division sikkert blev slået med 28-21.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...