Turisme

Søren Ryge er vores guru

Inger og Herman Nielsen har skabt en have med tusindevis af blomster og planter på en gammel græsmark

VALSTED:Allerede ved indgangen kan man se, at Rosengårdens Have ikke er en helt almindelig turistattraktion. På en sortmalet pæl er der ovenpå en trækasse med et hul i samt et skilt med:Entre 10 kr. Indenfor efeu-porten er der et væld af blomster, planter og træer i den 5000 kvadratmeter store have, som tilhører Inger og Herman Nielsen. - Da vi købte gården tilbage i 1968 vidste vi, at vi ville lave sådan en bondegårdshave, siger Herman på 85 og bliver afbrudt af sin 10 år yngre kone. - Landbohave. Det hedder en landbohave, siger hun, mens Herman lystigt forklarer, at den ikke "fungerer helt som den plejer". Han er ellers frisk. I haven hver dag. - Ja, fra klokken 10 til jeg bliver træt, lyder det igen lunt fra Herman. The English way Hyggen spreder sig hurtigt i haven, hvor dagliljerne står flot i denne periode. Inger kan fortælle vidt og bredt om haven og dens fantastiske flora. Og gør det gerne med de turister, der lægger vejen forbi. - Vi havde en gang besøg af nogle englændere. Jeg viste dem rundt i haven og fortalte blandt andet om min egen lille opfindelse, siger Irene og viser et liggende hegn, hvor nogle Clematis kravler over. - Oh, the English way, siger de så. Så havde jeg alligevel ikke opfundet det, smågriner Inger, der kalder sig selv arveligt belastet. Hendes oldemor var bondekone omkring år 1900, men bragte planter hjem fra udlandet, hvilket ikke var normalt dengang. - Vi har jo også Oldemors Rose, fortæller Inger videre som hun altid gør, når der er folk, der finder vej til haven. Oldemors Rose er en rosenbusk, der får meget mørkerøde blomster, når den er i flor. I modsætning til mange af havens planter, blomster og træer (Det er umuligt at vide, hvor mange der er i haven), så har Oldemors Rose ikke et rigtigt navn. - Den er så gammel, at man ikke har registreret noget navn. Vi havde for nylig besøg af en gartner. Heller ikke han vidste hvad den hed, siger Inger, der ellers har styr på både latinske og danske navne på havens mangfoldighed. Og hun kan ikke alene navnene. Til mange knytter der sig også en særlig historie. - Det her er et tempeltræ, som man kan se ved templerne i Sydøstasien med de orangefarvede munke. De holder lange prædikener, og bladene på træet er så syrlige, at det binder vandet, så man ikke skal på toilettet under prædikenen, forklarer Inger og går videre til Per Jensens rosenbed. Den har også en historie. Barnebarn tager over Haven ligger 200 meter fra Limfjorden og er meget fugtig. Derfor skulle der drænes før der kunne gro noget som helst. - Vi får presset al vandet herned fra Barmer Bakke, så søen, vi har anlagt, har naturlig vandhøjde. Det er jo gammel fjordbund, vi går på, forklarer Herman, der er gammel jernbinder, men er blevet smittet og render nu rundt i Rosengårdens Have med grønne fingre. En "sygdom", der er fortsat ned igennem generationerne. - Vores eneste barnebarn er ved at uddanne sig som anlægsgartner ved Aalborg Kommune. Han siger:"Bedstefar, du må ikke sælge." Han vil overtage gården og haven, lyder det med stolthed og glæde i stemmen fra Herman. - Ja, og det er nok også derfor, vi stadig hænger sådan ved, supplerer Inger. Søren Ryge er guru Turen fortsætter. Der er sådan lidt DR Derude med Søren Ryge over haveturen. - Det er også vores guru, siger inger og stråler. - Ja, han har det lige så beskidt i haven som os og vi har også den samme slags jord at arbejde med, tilføjer Herman og lader igen ægtefællen få ordet. - Vi forstår ham godt, når han giver op. Inger og Herman har ikke styr på, hvor mange der kommer på besøg. - Der kommer så mange, så vi har tid til at snakke med dem, siger Inger og lader forstå, at de 10 kroner i entré ikke bliver til store formuer. - Der kommer en del turister her i sommerperioden, indskyder Herman. På vej ud af haven passerer man en sø med åkander. Selvfølgelig er der også en historie med åkanderne. - Da vi købte hus første gang, købte vi tre åkander, som er stammer til alle de åkander, vi har, siger Inger.