EMNER

Søren Søe (J)

Borgmesteren vil ikke accepterer beslutningen om, at hjemtagelsen af de otte børn med autisme bliver frivillig, og så spiller hun moralens vogter og giver os andre skylden for alle dårligdommene.

Søren Søe, Oplandslisten

Søren Søe, Oplandslisten

Selvfølgelig vil Oplandslisten tage et økonomisk ansvar, men vi er ikke enige med borgmesteren i måden at gøre det på. Vi skal naturligvis se på driften, men det, som kan betyde, at Rebild Kommune kommer under administration er likviditeten. Med det i tankerne er det hamrende uansvarligt at købe højskolen. Den skal sælges igen hurtigst muligt, så pengene kan styrke likviditeten. Vi vil hellere spare på mursten, end vi vil spare på handicappede børn. Derfor har vi foreslået, at kommunen sælger ud af sine bygninger og, at en del af anlægsprojekterne sættes på hold. Vi foreslår også, at gøre brug af reklamefinansiering, så interesserede kan købe reklameplads på f.eks. kommunens biler. Er det ikke nok, så foreslår vi at sætte skatten op. Det er flot, at Rebild har så lav en skatteprcoent, men under et skattestop bliver det brugt imod os, og vi vil altså også hellere sætte skatten op, end vi vil spare på handicappede børn.