Sørgmodigheden har bredt sig

Under Giro’en, som jeg også fulgte på tv, sagde jeg, da han satte Valverde direkte fra hjul, i det, jeg troede var spøg: ”Gad vide hvad Ivan har spist, som de andre ikke får?

Jeg troede ikke ét sekund på min egen spådom om, at han havde fået noget til at fremme sin mageløse præstation. Jeg troede virkelig, han var ”clean”. Da den seneste sag fra Spanien begyndte at rulle, tænkte jeg: Ivan er ”clean”. Jeg nægtede at tro det usandsynlige. At Bjarne ikke vidste, hvis Ivan havde haft fingeren for langt nede i krukken. Jeg tror det stadig ikke. Lad mig skitsere et scenarie: Bjarne kommer ind til holdet og opremser nogle muligheder for ”samarbejde” med den spanske læge Fuentes. Alle kigger på hinanden. Tænker. De fleste ryster på hovedet. Men Ivan nikker. ”Du skal vide, at jeg intet ved om dette tilbud”, siger Bjarne Riis. ”Hvis du bliver afsløret, er det dit hoved, der triller”. Ivan nikker. Alle nikker som tegn på, at de fortsat støtter op om ham og vil hjælpe som aftalt. Så i dag kom chokket: Ivan var på listen, som er offentliggjort. Nu handler det om at holde masken. Spille spillet. Det blev gjort. Men jeg blev ked af det. Helt ind i maven kunne jeg mærke sørgmodigheden brede sig. Jeg havde taget fejl. Var blevet bedraget. Løbet køres alligevel. Med nye stjerner. Eller er der kun stjerner, når blodet er for tykt?