Sørøvere indtager Klim Friskole med musical

Elever i Klim Friskole optræder i aften som sørøvere i en musical, som to af skolens lærere, Susanne falk og Inger Gregersen, har skrevet. PRIVAT FOTO

Elever i Klim Friskole optræder i aften som sørøvere i en musical, som to af skolens lærere, Susanne falk og Inger Gregersen, har skrevet. PRIVAT FOTO

KLIM:Eleverne i Klim Friskole har den seneste uge arbejdet med musical, der i aften opføres for forældre, søskende og bedsteforældre. To af skolens lærere, Susanne falk og Inger Gregersen, har skrevet stykket ”Kaptajn Klo og alle de andre sørøvere”, fortæller Rikke Holst fra musicalugens pr-gruppe. Musicalen tager udgangspunkt i tre børn Wendy, Lucy og Sara, der har fået et nyt computerspil. Spillet handler om Kaptajn Sorte Bill, Kaptajn Klo, Peter Pan og mange andre. En nat, da pigerne sover, kommer Kaptajn Sorte Bill og hans kumpaner ind på deres værelse og vil have dem som galejslaver på deres sørøverskib ”Den sorte pirat”. Børnene bliver kidnappet. Men efter de har været om bord på sørøverskibet i et stykke tid, kommer Peter Pan og befrier dem, og tager dem med til Ønskeøen. På Ønskeøen hjælper de tre piger Peter Pan og Klokkeblomst i kampen mod Kaptajn Klo, der altid har været sur på Peter Pan. Men hvad de ikke ved er, at Kaptajn Klo og Kaptajn Sorte Bill har slået sig sammen, og de vil nu prøve at slå Wendy, Lucy, Sara, Peter Pan og Klokkeblomst. Men hvad gør man så? Jo, man får da hjælp af Sørøver Sally, og så sker der noget. - I stykket er der seks sange, der delvist er skrevet af lærerne. Foruden skuespillere er der også scene-, lys- og lydfolk, der har arbejdet meget hårdt for at nå at gøre det hele klart til skuespillerne, fortæller Gitte Holst. - Der er tilmed elever, der har stået bag Sørøvermarkedet, der foregår efter musicalen. På markedet vil der være sørøvercafe, som eleverne også selv har sat i gang.