Sørup

Sørup - Løgstør 0-3

Returkampen mod Løgstør som blev spillet på Sørup stadion startede som en meget lige kamp med gode chancer fra begge sider. Det var især målmændene som placerede sig godt. Men som hvert minut kampen skred frem, kunne man mærke en større og større usikkerhed ved Sørup holdet. Det og et taktisk godt spillende Løgstør hold gjorde, at presset på hjemmeholdets mål, blev større. Kort før afslutningen af 1. halvleg kom Løgstør efter flot sammenspil foran med 0-1, med Kenneth Bucholdt som målskytte. 2. halvleg startede som første halvleg sluttede og der gik ikke mange minutter før Løgstør var foran. Måleskytten var også denne gang Kenneth Bucholdt. I denne fase af spillet kom Sørup godt tilbage i kampen, men det forhindrede dog ikke en føring til Løgstør på 3 - 0, efter et gennembrud i midten af 2. halvleg af Kasper Skak. De sidste 10 minutter kunne man se et Sørup hold der viste en flot fight og tilspillede sig flere gode chancer, men uden held til scoring. Dermed blev slutresultatet uændret 0-3 til Løgstør. Begge hold fortjener stor ros for deres indsats. Løgstørs small star trøje gik til Christian Høgh. Sørups small star trøje gik til Lars Sørensen.