Søskende udstiller

Birgitte og Henrik Arboe viser malerier - og stilarterne er forskellige, selvom de er bror og søster.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Henrik Arboe bruger masser af farver i sine malerier - det har han fælles med søsteren, men stilarterne er forskellige.

Der er fernisering torsdag hos Galleri Arboe på Aabyvej 60 umiddelbart vest for Biersted, og på denne påskeudstilling kan gæsterne blandt andet opleve malerier fra et søskendepar. Det er nemlig lykkedes galleriejer Birgitte Arboe Mogensen at få sin bror Henrik Arboe, Aabybro, til at udstille. Det har hun forsøgt at overtale ham til tidligere, men selvkritikken har holdt ham tilbage indtil for nylig. Til gengæld er det så gået stærkt, og han har allerede haft malerier på censurerede udstillinger, senest i Aalborg Kongres & Kultur Center. Forskellige Selv viser Birgitte Arboe flere af sine malerier, og det er sjovt at sammenligne deres værker. Selvom de er vokset op i samme, kreative miljø og altid har tegnet - og selvom de begge har modtaget undervisning hos Peter Skjøtt på Gjøl - er det svært at se på deres billeder. - Vi kan godt lave noget ud fra samme motiv, men stilen er vidt forskellig, fortæller Henrik Arboe. Han er til dagligt montør og maskinarbejder hos TeeJet i Aabybro og har længe haft interesse for at male. Det var dog først for fire-fem år siden, at han for alvor tog fat, og det er søsteren glad for: - Det givet meget, at vi kan supplere hinanden og få et andet syn på vores arbejde. Og som søskende kan vi godt sige noget til hinanden, fortæller Birgitte Arboe.

Forsiden