Gistrup

Søster Abraham fortæller om ikonografi

{ GISTRUP: På sogneaftenen torsdag 24. januar kl. 19.30 i menighedslokalerne ved Gistrup kirke kommer Kirsten Stoffregen Pedersen, måske bedre kendt som Søster Abraham, forbi for at holde et billedforedrag om den særlige form for billeder, der kaldes ikoner. Søster Abraham har levet som som etiopisk ortodoks nonne i Jerusalem siden 1965 og siden engang i 70¿erne har hun malet ikoner. Det har ført til, at Kirsten Stoffregen Pedersen er i Danmark flere gange om året for at undervise i ikonmaling på en række forskellige kurser landet over. De fremmødte får i høj grad mulighed for at møde en kvinde med et meget spændende liv, for Søster Abraham har undervejs tilegnet sig ikke færre end 15 sprog og er blevet doktor på en afhandling om etiopisk bibeltolkning.