Søstjernefabrik er tabt for Mors

Muslingeerhvervet håbede til det sidste på placering på Ørodde, men Skive Kommune løb med fabrikken.

Carsten Tolbøll
- Vi opgav til sidst, fordi vi indså, at vi er bedre til at fiske end til at drive fabrik, siger Viggo Kjølhede (th).Arkivfoto: Ole Iversen
Morsø 17. april 2018 14:55

MORS: - Vi havde stadig en idé om, at Vestjysk Andel ville placere søstjernefabrikken på Mors, men det blev så nogle andre muligheder, der kom i spil. Nu bliver det Skive Kommune, der får virksomheden. Vi har forsikret, at vi nok skal levere søstjerner til fabrikken, og med den kommende placering bliver det noget nemmere for os, end det er i øjeblikket.

Sådan siger Viggo Kjølhede, formand for foreningen Muslingeerhvervet. Muslingefiskerne i Limfjorden har længe ønsket en nemmere afsætningskanal til de søstjerner, som fiskerne henter op fra muslingebankerne, hvor de udgør en trussel for hovedfangsten, blåmuslingerne. Gennem et samarbejde med aktører som FF Skagen og TripleNine i Esbjerg arbejdede Muslingeerhvervet gennem flere år for at få etableret en fabrik på Ørodde til forarbejdning af søstjerner til proteinpulver til brug i dyrefoder. Herude ligger der i forvejen et vaskeri, hvor fangsterne af søstjerner bliver rengjort forud for industriprocessen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...