Skolevæsen

Søværnet samler sig

Søværnet samler uddannelsesinstitutioner i Frederikshavn

Søværnets Tamburkorps til højre på billedet spillede musik, da der onsdag var reception på det, der nu hedder Søværnets Skole i Frederikshavn. Derudover var skolens øvrige medarbejdere også til stede.Foto: Hans Ravn
Søværnets Tamburkorps til højre på billedet spillede musik, da der onsdag var reception på det, der nu hedder Søværnets Skole i Frederikshavn. Derudover var skolens øvrige medarbejdere også til stede.Foto: Hans Ravn Hans Ravn

FREDERIKSHAVN: Søværnet har valgt at samle alle deres uddannelser under én organisation, som fra 1. januar har fået hovedsæde i Frederikshavn. Det blev onsdag markeret ved en reception på Søværnets område i Bangsbo.

Den nye organisation er en sammenlægning af Søværnets Sergent- og Grundskole, Søværnets Specialskole og Søværnets Tamburkorps. Organisationen kommer til at gå under navnet Søværnets Skole.

Manden, der bliver chef for skolen i Frederikshavn er Michael Flagstad, og han var rigtig begejstret for den nye organisation.

- Det er en fantastisk løsning at gøre det på den her måde. Det giver en masse potentiale for fremtiden i Søværnet, så det er rigtig godt, sagde Michael Flagstad.

Til daglig bor Michael Flagstad i Strandby. Men han har ikke været vant til at arbejde så tæt på sin bopæl, som det fremover vil være tilfældet. De sidste syv år har han nemlig været vidt omkring. Han har blandt andet været i Irak, og så er han netop hjemvendt fra Afghanistan.

- Det er første gang i syv år, at jeg kun har 13,6 kilometer på arbejde, så der er glæde i det lille hjem, fortalte Michael Flagstad grinende, mens Søværnets Tamburkorps spillede for fulde drøn i baggrunden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden