Søvandring i Vilsted

Suppeholdet består af Anne Lise Ovesen, Sinne og Laurids Fuglsang Søstrene Rokkedahl i behørig ”indpakning”. Herlig varm suppe til alle efter turen.
Ranum 3. januar 2007 05:00

VILSTED: 61 mennesker trodsede vejret og mødte op ved klubhuset i Vilsted, da foreningerne i byen for anden gang inviterede til motionstur langs søen. I regn og rusk gennemførte alle fremmødte en af de to tilrettelagte ture. Den ene tur gik til Søhuset i Ranum, den anden i modsat retning til Volles Bakke, hvorfra man kan se søen i fuld længde. Efter endt gåtur var der herlig varm suppe til alle i klubhuset. Suppen var betalt af Andelskassen og begået af det faste suppehold. Snakken gik lystigt i klubhuset, selvom det var en lidt ”klam” forsamling, og alle var enige om, at det er en god måde at mødes på. Foreningerne har planer om, at arrangementet skal være et fast programpunkt i Vilsteds årskalender.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...