EMNER

Søvndal: Regeringen er afskyelig

SF's nykårede formand langede hårdt ud efter regeringen i sine første 1.maj-taler som formand

KØBENHAVN:Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti er "afskyeligt" - og Socialdemokraterne laller blot forvirrede rundt inde på den politiske midte.Sådan kan situationen i dagens Danmark opsummeres ifølge SF's nyslåede formand Villy Søvndal, der benyttede kampdagen til at skærpe folkesocialisernes politiske profil endnu et nøk.- Vi kan igen få et Danmark, vi kan være bekendt! Som ikke er præget af intolerance og fremmedhad, som ikke lader folk dø i gaderne, mens forbrugsfesten fortsætter, sagde Villy Søvndal i sin 1. maj-tale for et par hundrede tilhængere på Nørrebro i København.På grund af efterårets kommunalvalg var landspolitikerne mere eller mindre forvist fra Fælledparken på Østerbro, der traditionelt huser landets største 1. maj-arrangement. I stedet indtog de kommunale kræfter scenen med overborgmesterkandidat Ritt Bjerregaard (S) som hovedtaler – formand Helle Thorning-Schmidt sendte blot en kort hilsen via parkens storskærm.Villy Søvndal satser på at kapre en masse vælgere de kommende måneder, hvor formandsskifterne i S og SF sikrer de to partier maksimal omtale. Imens lover han at være Socialdemokraternes onde ond, hver gang de læner sig op af Anders Fogh i stedet for at prøve at vælte ham.- Min kærlige hilsen til dem, vi skal gøre det med, er at de er sat i verden for at arbejde for det venstreorienterede projekt! Socialdemokraterne melder ud i øst og vest for tiden. Vi vil alene melde ud i vest, uddybede Villy Søvndal.- Det er så afskyeligt, det samarbejde Fogh er en del af. Og der skal vi hele tiden repræsentere alternativet.Alt i alt er Villy Søvndal tilfreds med sine første fire dage SF-formand.- Omtalen i medierne har været meget god, og desuden er medlemmerne strømmet ind. I fredags fik vi vist 40 nye medlemmer, hvor vi normalt højst får fem om dagen