EMNER

Søvndals bratte opvågning

SFs nye formand får hård kritik for sin ledelsesstil, spørgsmålet er om han lytter

Villy Søvndal har i hvert fald lært én ting i sine førte halvanden måned som partiformand: SF'erne følger ikke lydigt deres formand, bare fordi han siger, at de skal. Det fik han første store lektion i, da han satte Jakob Nørhøj på næstformandsstolen efter et mere end uskønt forløb, hvor han blandt andet blev beskyldt for ikke at fortælle sandheden om en telefonsamtale med de tidligere formand Trine Bendix Knudsen. Villy Søvndals udlægning var, at Trine Bendix havde sagt ok til skiftet, men det passede ikke med Trine Bendix Knudsens erindring, og det hele endte med, at hun trak sig fra forretningsudvalget i protest mod ledelsen. Pia Olsen slog kort efter også et slag med halen, og nu forlader Villy Dyhr så partiet. På Pia Olsen fløjen håber de nu, at Villy Søvndal også har lært noget andet af forløbet. Nemlig, at det ikke er nok at sige pæne ord om brede og tage beslutninger, men at en partiformand også skal lede. De savner Holger K. Nielsens "fingerspidsfornemmelse" for de forskellige fløjes synspunkter, og hans måde at bygge bro og holde ro. Den evne gjorde Holger K. Nielsen til en effektiv partiformand på de indre linjer, selvom det også var med til at udviske hans profil. Villy Søvndal har derimod lovet en mere skarp profil til venstre for Socialdemokraterne. Den linje er Pia Olsen støtterne ikke enige i. Hos Villy Søvndals folk bliver angrebet på hans ledelsesstil derfor opfattet som sure rønnebær efter nederlaget i formandsvalgkampen. Blandt sine egen bliver Villy Søvndal opfattet som lyttende og humoristiske – en opfattelse som Villy Søvndal også selv deler. Det er bare ikke nok, hvis han skal have SF'erne til at slutte op bag ham i samlet trop – en disciplin som de i forvejen ikke er særligt gode til.