Sogne vil kæmpe for nyt liv i kirker

Tre menighedsråd samler kræfterne i et pastoratsråd.

Sognepræst Therese Strand Nielsen vil sammen med menighedsrådene prøve at skabe nyt liv i pastoratets tre landsbykirker, her St. Brøndum Kirke. Foto: Grete Dahl

Sognepræst Therese Strand Nielsen vil sammen med menighedsrådene prøve at skabe nyt liv i pastoratets tre landsbykirker, her St. Brøndum Kirke. Foto: Grete Dahl

En ny præst er kommet til med friske kræfter, men til gengæld med arbejdstiden skåret ned til halv tid for St. Brøndum, Siem og Torup sogne. Men til november slår menighedsrådene sig sammen til ét pastoratsråd og samler dermed kræfterne, så man er klar til ny kamp for liv i de tre landsbykirker. Sognepræst Therese Strand Nielsen tiltrådte embedet 15. december i fjor og er allerede gået ivrigt i gang med blandt andet at arrangere babysalmesang og fastelavn i samarbejde med borgerforeningen. - Det, der er så spændende herude er, at folk tager situationen alvorligt og siger, okay, nu har vi kun en 50 procents præst, så er det ikke hensigtsmæssigt at bruge så meget tid på møder i tre menighedsråd, siger Therese Strand Nielsen. De venter ikke på, at et samlet pastoratsråd kan realiseres ved menighedsrådsvalget til november, men er begyndt at holde flere fællesmøder og se på, hvilke styrker de tre kirker har hver især. - Den spændende og opvakte ånd, der allerede er herude, kunne jo også bruges i kirken. Den mulighed kan vi i hvert fald pege på. Og så er vi også nødt til at tænke på, at vi kun har 50 procents præst at gøre godt med. Vi skulle gerne have gang i en rigtig god frivilligstruktur, så folk får meget større ejerskab til kirken. Jeg tror, at det, der virker som en reduktion, kan vendes til en styrke, siger Therese Strand Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.