Sogneaften med sang i Gandrup

} SANGAFTEN: Konfirmandstuen i Gandrup er mødested, når Ø. Hassing og Gaaser Menighedsråd på torsdag, 17. februar, inviterer til sogneaften. Det bliver en aften, hvor sognepræst i Ulsted Kirsten Staghøj Sinding lægger vejen forbi for at guide deltagerne igennem en hyggeaften med både fællessang og vendsysselsk lune på programmet. Der er gratis adgang, men vil man have sig en kop kaffe eller te, skal man slippe 10 kr. for dén fornøjelse. } BRUGERRÅDSVALG: Idenne uge var der valg til brugerrådet i V. Hassing. To nye medlemmer blev valgt ind, og det blev Hanne Hansen og Ritha Lykholt. Ellers består brugerrådet af de samme repræsentanter som før. Formand Arne Christensen fortsætter, og det samme gør næstformand Karen Nielsen. Kasserer Doris Bloks- gaard blev genvalgt, og af øvrige medlemmer fortsætter Erna Faenø og Poul Erik Nielsen. Efter mødet orienterede borgmester Bent Sørensen (S) om de forhandlinger, der indtil nu har været med sammenlægningskommunerne. } HIF-STATUS: Holtet IF har datosat dette års generalforsamling til på mandag klokken 19. Den finder sted i klubhuset.