Sogneaften om islam

Horne 18. september 2002 08:00

HORNE: I aften begynder ny række sognearrangementer i Menighedshuset ved Horne Præstegård. Første gang kan deltagerne høre om islam ud fra en tidligere muslims synspunkt. Det bliver en førstehåndsberetning fra datavejleder Jameel Meshaima fra Holstebro. Han fortæller sin egen historie fra fanatisk muslim til overbevist kristen. Jameel Meshaima er født og opvokset i det arabiske land Bahrain og var oprindeligt i gang med at uddanne sig til islamisk præst. - Under et ophold i England stiftede jeg bekendtskab med den kristne tro og konverterede, fortæller Jameel Meshaima. Jeg blev døbt og gik så over til kristendommen. Det betød, at Jameel Meshaima i 1995 måtte flygte fra sit hjemland. Nu bor han i Vestjylland sammen med sin danskfødte hustru og har været formand for Tværkulturelt Center i Danmark, der et et netværk for tværkulturelt kristent arbejde. Derfor har foredragsholderen i Menighedshuset i Horne i aften både klare og markante synspunkter om bl. a. forholdet mellem islam og kristendom - og om den måde indvandrere bliver integreret på i Danmark. Alle er velkomne til mødet, der er arrangeret af Asdal og Horne menighedsråd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...