SoHo på vej mod endelig lukning

Jan Knudsen, ejer af butikken i Algade har ikke fundet ny ejer endnu trods flere henvendelser. Sidste åbningsdag på mandag

Helle Møller Larsen
Tøjbutikken SoHo, der ejes af Jan Knudsen, har sidste åbningsdag på mandag. Helbredsmæssige årsager har tvunget ham til at lukke butikken. Arkivfoto: Peter Mørk
Morsø 14. januar 2018 09:02

NYKØBING: Mandag er sidste åbningsdag i tøjbutikken SoHo i Algade. Butikkens ejer, Jan Knudsen, satte den i august sidste år til salg.

- Der har været flere henvendelser fra flere mulige købere, heraf to seriøse, men det har ikke ført til et salg endnu, siger Jan Knudsen.

Han annoncerede butikkens ophørsudsalg torsdag på dens Facebookside.

- Jeg havde ikke troet, at det ville gå så stærkt. Men jeg er nødt til at realisere butikkens varelager, for jeg er blevet indkaldt til et møde i Skifteretten tirsdag, hvor vi skal drøfte butikkens økonomi, siger butiksejeren.

48-årige Jan Knudsen, der er bosat i Hobro, har drevet SoHo i knap fire år og været sygemeldt i godt halvdelen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...