Sol og Strand bliver større

Feriehusudlejningsbureauet har købt Sydsol Feriehusudlejning Aps

HUNE:Sol og Strand har nu 230 flere feriehuse til udlejning på Lolland og Falster efter at virksomheden har købt Sydsol Feriehusudlejning og dermed kommer bureauet op på i alt 430 feriehuse på Lolland og Falster. Det betyder, at bureauet styrker dets position på Lolland og Falster. - Det er et område, hvor vi ikke var så godt repræsenteret tidligere og med ét slag er vi nu blevet den største aktør dernede, siger afsætningschef hos Sol og Strand, Ané Gyldholm, der betegner området som meget attraktivt blandt andet på grund af dets natur og strand. Sol og Strand har indenfor de seneste par år købt flere burauer både i Jylland og på Nordsjælland.Således er Nordsø Sommerhusudlejning i Blokhus, Blåvand Sommerhusudlejning, Henne Strand Turistbureau,Feriehus Hornsbæk, Bernt Knitz, Klitmøller og BjerregaardSommerhusudlejning blevet opkøbt af Sol og strand. Og alt i alt står bureauet nu for udlejningen af mere end 5.000 feriehuse og har efterhånden nået en volumen, som medfører, at det har en positiv effekt på markedsføringsomkostningerne. - Det betyder, at markedsføringsomkostningerne pr. hus bliver mindre og vi får en bunke flre kunder, der måske har lyst til at komme til et andet hus i landet, siger hun. I forbindelse med overtagelsen rykker Sol og Strands lokalkontor sammen med Sydsol i Sydsols lokaler i Marielyst Strandpark.