Solana fordømmer

BRUXELLES: Koordinatoren af EU's udenrigspolitik, Javier Solana, fordømte søndag "i kraftigst mulige vendinger volden og truslerne mod europæiske borgere og interesser i Syrien og andre lande i området". I en pressemeddelelse opfordrede Solana de ansvarlige myndigheder til at forhindre en gentagelse af sådanne episoder, "der kun kan gøre skade på indtrykket af et fredeligt islam". Samtidig opfordrede han til at dæmpe gemytterne for derved at bidrage til "venskab og gensidig respekt, som alle regeringer i EU søger". Solana sagde i sidste uge, at han gennem sine kontakter til i Mellemøsten ville søge at neddæmpe konflikten. /ritzau/