Sindal

Solberg klar igen hos TST

SINDAL-TÅRS:Den norske profil Anne Solberg har overvundet sine knæproblemer og styrker Team Sindal Tårs (TST), der i dag tager på langfart for at møde Nykøbing Falster i kvindehåndboldens 1. division. - Vi turde ikke løbe nogen risiko med Anniken Solberg i vores seneste kamp, men hun har trænet på trekvart blus i ugens løb og ser ud til at være spilleklar, siger TST-cheftræner Stefan Madsen, der efter hjemmebanenederlaget til Hadsten betegner truppen som en flok sultne løver. - Vi har lagt pres på os selv og er opsatte på at tage revanche, men det bliver svært på Falster, hvor vi i sidste sæson tabte med ét mål. Både Nykøbing Falster og TST er efter to runder noteret for en sejr og et nederlag. abel