Stenild

Solbeskinnet fest i Stenild

Byfesten godt besøgt på festpladsen

Havetraktorer fra et stort område af Himmerland deltog i havetraktortrækstævnet i Stenild. Privatfoto
Havetraktorer fra et stort område af Himmerland deltog i havetraktortrækstævnet i Stenild. Privatfoto

STENILD: I Stenild havde man i år valgt at holde byfest og høstfest i samme ombæring - og blev belønnet med sommertemperaturer og dejligt solskinsvejr.

Dagen blev indledt med kaffe og rundstykker i teltet - og udstilling af gamle biler og motorcykler fra Aalestrup Classic.

Havetraktorer fra et stort område af Himmerland deltog i dagens havetraktortrækstævne, som Hobro Pullingteam stod for.

Der blev kørt i fem klasser, og allerede fra første træk fik de små traktorer lov til at arbejde for sagen.

Dagen igennem var der rigtig godt besøg på festpladsen. Børnene hyggede sig i hoppeborgen, mens de voksne nød en øl og en pølse.

Til eftermiddagskaffen var der kagekonkurrence med ti flotte kager.

Alle var gode, men der var dog ingen tvivl om, at vinderkagen var den, som Jette Stensgaard havde bagt.

Eftermiddagen sluttede med en gang mega bordfodbold for alle barnlige sjæle.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden