Solbjerg Kirke er blevet nykalket

Aalborg 24. september 2002 08:00

SOLBJERG: Solbjerg Kirke er igen klar til at modtage sognebørnene, efter at den har været lukket for kirkegang. Kirken er i løbet af sommeren blevet kalket indvendigt, og den proces har taget længere tid end normalt. Det skyldtes, at da kirken sidst blev kalket for 25 år siden, blev der brugt en plastbinder til grunding af murværket, og det betød, at murene ikke kunne ånde. Det medførte et angreb af alger, og desuden var afskalninger og afsmitning af kalken meget tydelig. Derfor skulle murværket grundigt rengøres, inden håndværkerne kunne tage over. Det gamle kalklag blev omhyggeligt nedskrabet, og den underliggende plastbinder fik en omgang med både spartel og kobberbørste. Den nykalkede kirke kan ses, når der er høstgudstjeneste søndag formiddag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...