Sydkorea

Soldat blev mobbet - gik amok og dræbte fem

Den sydkoreanske sergent er nu dømt til døden

Arkivfoto

Arkivfoto

SYDKOREA:Den 22-årige sergent Lim blev mobbet af sine kolleger i det sydkoreanske militær. Til sidst fik han nok på en isoleret militær udpost nær grænsen til Kina og gik amok og dræbte fem soldater. Han er nu blevet dømt til døden.

- Jeg er overvældet af anger, sagde Lim under retssagen.

Lim forsøgte at tage sit eget liv, da han blev anholdt.

Mobning er et stort problem

I juni sidste år sagde han, at drabene var en reaktion på mobning gennem en årrække.

Mobning er udbredt i den sydkoreanske hær.

Som alle dødsdomme går Lims sag nu videre til en højere retsinstans og derefter til højesteret.

Der er ikke foretaget henrettelser i Sydkorea siden 1997, og iagttagere siger, at en dødsdom i Sydkorea i praksis indebærer livsvarigt fængsel.

To begik selvmord

En måned efter anholdelsen af soldaten begik to andre selvmord. Også de figurerede på den omtalte liste over personer, der havde svært ved at vænne sig til livet i militæret og var blevet mobbet.

Sidste efterår blev fem soldater fra hærens 28. infanteridivision anholdt og sigtet for at have dræbt en 23-årig soldaterkammerat.

Den dræbte havde været udsat for mobning og fik jævnligt bank. Det var i forbindelse med et af disse optrin, at han døde, da et slag i brystet angiveligt fik et stykke mad til at spærre hans luftveje, så han blev kvalt.

/ritzau/