Soldater bad selv om helikoptere

KØBENHAVN:I januar i år bad den danske styrke i Afghanistan om helikopterstøtte, da forsvarschef Jesper Helsø besøgte dem i Helmand. Derfor har Forsvarskommandoen bedt om fire Fennec helikoptere, som kan øge sikkerheden for danske styrker. Det oplyser forsvarsminister Søren Gade (V) i et svar til Folketingets forsvarsudvalg. Han afviser dermed kritikken fra oberst Lars Møller, som er chef for Hærens Kampskole, og oberst Jens Lønborg, som leder de danske styrker i Afghanistan. De to oberster skabte tidligere på ugen forvirring, da de stod frem og sagde, at de danske styrker ikke havde ønsket helikopterne. /ritzau/