Soldater fandt milliard-narkofund

EMNER 29. september 2011 06:00

KABUL: Afghanske og udenlandske soldater har beslaglagt narko til en værdi af 350 millioner dollar (1,9 milliarder kroner), oplyser den Nato-ledede Isaf-styrke. Der er tale om en af de største beslaglæggelser af narko i Afghanistan siden den amerikanskledede invasion af Afghanistan for 10 år siden. Soldaterne gik i aktion mod en narkofabrik i den sydlige Helmand-provins mandag og opdagede tre laboratorier, der mistænkes for at producere ulovlig narko til at finansiere talibanbevægelsens oprør, hedder det i en Isaf-erklæring./ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...