Soldater har banet vejen

Det er enorme ofre, der er ydet de sidste 10 år. Tusinder af soldater og civile er blevet dræbt, tusinder er blevet kvæstet og skadet for livet. Over 40 danske soldater har mistet livet, og hundredvis af danske soldater er blevet sårede på krop og sjæl. Det har ramt mange danske familier. Har det hele været forgæves, som man indimellem kan frygte, når man læser om nye angreb og kampe? Nej, det har det ikke. Det afghanske militær er markant styrket og får langsomt men sikkert overdraget sikkerhedsansvaret. De gør det godt. Snart vil overdragelsen af sikkerhedsansvaret være indledt i halvdelen af landet. Det er en solid bedrift og befolkningen bakker op. Som ledende militærfolk udtrykker det: For 10 år siden havde Taleban hjemmebanefordel, mens den afghanske hær spillede på udebane. I dag er det omvendt. Stadig flere oprørere skifter side eller udskifter AK-47'eren og slagmarken til fordel for hakken og hvedemarken. For blot to år siden var politiet ildeset og nærmest isoleret. I dag henvender befolkningen sig i stærkt stigende antal til politiet, når de har problemer. I Gereskh by, som de danske soldater beskytter, er bazaren i fuld udvikling og breder sig stadigt. Vejene ind til byen er blevet repareret og handlen blomstrer. Regeringens embedsmænd kører nu i bil, og synet af stadig flere biler på vejene er med til at skabe tillid til regeringen og optimisme. Den øgede transport har også betydet, at landmændene kan få afsat deres produkter, og at priserne på fødevarer og benzin er faldet markant. Det betyder mærkbare fordele for lokalbefolkningen. Regeringen i Afghanistan gør det efter omstændighederne slet ikke så ringe, selvom der skal yderligere fokus på god regeringsførelse, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption. Demokratiet i Afghanistan er langsomt, men sikkert ved at bide sig fast. En række folkelige foreninger, kvindeorganisationer og menneskerettighedsorganisationer er blevet etableret. Børnedødeligheden er faldet markant, og den forventede gennemsnitslevealder er steget fra 44 år til 62 år! I 2001 var der kun omkring 700.000 børn der gik i skole i Afghanistan, og ikke en eneste pige. I år er der over 7 millioner børn i skolerne - over en tredjedel er piger. For hver eneste af de piger betyder det en verden til forskel. Det vil forandre deres liv. Det vil forandre Afghanistan. De bliver svære at komme uden om. Billedet i Afghanistan er bestemt dystert, og der vil være hårde kampe og terrorangreb mange år endnu. Men dette indlæg er et forsøg på, at fortælle om fremskridtene. Vi kan ikke vinde en endegyldig militær sejr. Men vi kan finde freden gennem udvikling, uddannelse og arbejdspladser. Soldaterne har banet vejen. Nu er det skolelærere, sygeplejersker, landmænd og forretningsfolk, der skal vinde freden. Håber på et godt nytår - også i Afghanistan.