Frederikshavn

Soldater-mor lytter til både glæder og sorger

Foredrag til næste Abildgårdeftermiddag

Ruth Birk Christensen er leder af KFUM’s Soldaterhjem.

Ruth Birk Christensen er leder af KFUM’s Soldaterhjem.

FREDERIKSHAVN:Mandag den 14. oktober klokken 14.30 er der igen Abildgårdeftermiddag med et foredrag med titlen ”Reservemor i felten”.

Ruth Birk Christensen holder et levende og medrivende foredrag om sine oplevelser som forstående og lyttende ”mor” for udsendte danske soldater.

Ruth er uddannet pædagog og diakon, men har gennem de seneste år arbejdet som soldaterhjemsleder og foredragsholder.

Som leder af KFUM’s Soldaterhjem har Ruth både været med de danske soldater i Irak, Afghanistan og senest Libanon i efteråret 2011. Foredraget giver en spændende og anderledes vinkel på Danmarks militære engagement i verdens brændpunkter.

KFUM’s Soldaterhjem er et civilt fristed fra den militære hverdag, hvilket giver mange gode oplevelser med soldaterne. Foredraget ledsages af billeder, der illustrerer historierne på en levende måde.

En af Ruths vigtigste opgaver som soldaterhjemsleder har været at skabe rum for menneskelighed med soldaternes glæder og sorger med lyttende ører.

Desuden bagte hun tonsvis af kager, bryggede spandevis af kaffe og skabte et hjem, hvor soldaterne altid kunne komme og slappe af fra krigen. Det kristne værdigrundlag er bærende på KFUM’s Soldaterhjem, og værdierne får en særlig dimension, når livet og døden kommer tættere på soldaterne.

Ruth blev i 2010 kåret til ”Årets helt” af Jyllands-Posten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.