Solen kan lune i tegnebogen

Ravnkilde Kraftvarmeværks bestyrelse overvejer at supplere den dyre naturgasvarme med solvarme - men med individuelle solfangere.

Den utraditionelle idé er opstået, fordi Ravnkilde Kraftvarmeværk i lighed med de andre naturgasfyrede barmarksværker er blevet ramt af gasprisernes himmelflugt i år. Også i Ravnkilde har forbrugerne fået en højere varmepris at betale. De individuelle solfangeranlæg tiltaler bestyrelsen i Ravnkilde frem for et fælles anlæg, fordi man så dels slipper for en stor fælles millioninvestering, dels kan gøre det til et mere frit valg for den enkelte forbruger. Problemet kan muligvis ligge i "noget med skatter og afgifter". Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag.