Solen skinner atter ved Th. Sauersvej

"Solen" har i godt tre måneder fået en grundig behandling, hvor den har fået en ny gang maling og rensning i dybden.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mandag kom en længe ventet skulptur tilbage til sin vante plads ved boligselskabet "Limfjorden" langs Th. Sauersvej. Skulpturen "Solen" her har været borte på rekreation, efter at vind og vejr havde gjort den trist, gusten og rusten. Mandag formiddag kom den så tilbage til betonklodsen langs vejen, hvor den har stået siden 1970. Skulpturen er én af fire, som polske kunstnere lavede til Aalborg i slutningen af tresserne, hvor "Solen" er den mest populære og markante. Renset og malet "Solen" har i godt tre måneder fået en grundig behandling, hvor den har fået en ny gang maling og rensning i dybden. - Den trængte til en sandblæsning, for den var blevet lidt anløben i overfladen, siger Jan Carlsen, der er driftplanlægger i Aalborg Kommune. "Solen" er lavet af den polske kunstner Bronislaw Kierzkowski. Han fik ideen, da han en dag ved stranden havde fundet et par østers-skaller, og de blev for ham et symbol på Danmark. Det er tænkt, at de fire skulpturer er afstemt efter hinanden, så de hver for sig er små enheder, mens de tilsammen skaber en stor enhed. - Vore skulpturer vil kunne ses under ét fra forskellige synsvinkler, mens der fra andre punkter i området mindst vil kunne ses tre, sagde de fire polske kunstnere under planlægningen af kunstværkerne. Foruden "Solen", hører "Rosen", "Den flyvende tallerken" og "Abstrakt skulptur" til de polske kunstværker i Aalborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden