Skagen

Solgt til konkurrent

{ SKAGEN: Feriehusudlejningsfirmaet Sol og Strand i Blokhus har opkøbt endnu en af konkurrenterne. Denne gang er det Skagen Feriebolig, der er blevet indlemmet i det store Blokhus-firma. Overtagelsen sker pr. 1. oktober i år. Med købet får Sol og Strand tilført 130 ferieboliger i eller ved Skagen til udlejning, og det vil fortsat ske fra det hidtidige kontor i byen, hvor de nuværende medarbejdere også har job fremover. Leder af kontoret bliver Mette Drejer, der har været ansat hos Sol og Strand i 14 år, senest som leder af lokalkontoret i Blokhus. Grundlæggeren af Skagen Feriebolig, Ruth Houkjær, har valgt at sælge, fordi udfordringerne i branchen ikke er blevet mindre, mens hun selv er blevet ældre.-junk