Retspleje

Solgte varm luft for Stein Bagger

Der var ikke reelle varer i handlerne mellem Stein Bagger og Mikael Ljungman

sagen mod Mikael Ljungman, der her ses foran retten i Lyngby, sætter endnu engang fokus på IT Factory-skandalen. Foto: Nikolai Linares/Scanpix

sagen mod Mikael Ljungman, der her ses foran retten i Lyngby, sætter endnu engang fokus på IT Factory-skandalen. Foto: Nikolai Linares/Scanpix

KØBENHAVN:Mikael Ljungman kæmper med næb og klør for at undgå at hænge fast i det spind, som Stein Bagger formåede at bygge IT Factory op på. Som bekendt var IT Factory mere eller mindre en tom kulisse - og da Stein Baggers værk med forfalskede underskrifter og oppustede værdier blev kendt for omverdenen, kollapsede selskabet tilbage i december 2008. Siden har både Bagmandspolitiet og kuratorer forsøgt at hitte rede i stumperne fra selskabet: Hvad var der er af værdier i det konkursramte selskab - og hvad gik hele affæren ud på. Stein Bagger blev sidste år idømt syv års fængsel i bedragerisagen, og han hev allerede på et tidligt tidspunkt Mikael Ljungman med i faldet. Baggers svenske makker, der lige er nu står anklaget for groft bedrageri mod banker og finansieringsselskaber for næsten en kvart milliard kroner, var efter politiets formodning med i den sidste fase af svindelsagen. Men Baggers vidneforklaring i sidste uge frikendte mere eller mindre Ljungman for ethvert kendskab til bedragerierne. Bagger formodede, at Mikael Ljungman vidste besked - men han sagde det aldrig direkte til ham. Det undrer dog den tidligere it-udviklingsdirektør i IT Factory Carsten Sjørup, at Ljungman ikke var klar over, at de softwareprogrammer, han skulle sælge videre, ikke eksisterede. Det kom frem i Retten i Lyngby mandag. Carsten Sjørup har set på de fakturaer, som er gået mellem IT Factory og Mikael Ljungmans svenske selskaber. Og under vidneafhøringen hev anklager Per Justesen en faktura frem og spurgte, om man kunne "proppe det her produkt ind i computeren?" - Det kunne ikke lade sig gøre. Det er det rene volapyk, vi havde ikke produktet, svarede Carsten Sjørup. Udviklingsdirektøren kunne fortælle, at ingen af produkterne var færdige eller blev markedsført af IT Factory. En type fandtes kun som testprodukter, der skulle afprøves i hele 2008, inden de blev sat til salg. - En partner ville vide, hvad det var, man kunne købe af os. Alle vores samhandelspartnere var typisk virksomheder, der solgte vores produkter videre. Jeg har kun kendskab til et enkelt firma, der fik lov til at gå "live" med det, inden det var færdigt, sagde Carsten Sjørup. Han stod for udviklingen af software i IT Factory fra januar 2006, men kendte ikke noget til de millionhandler, som Bagger og Ljungman havde sammen. Hos Rune Derno, der er kurator Boris Fredriksens højre hånd og juniorpartner hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, er der ingen tvivl om, at Ljungman er ansvarlig for, at flere leasingselskaber har lidt tab i forbindelse med de fiktive handler. Kuratorerne har gjort regningen op og er kommet frem til, at svenskeren skylder 230 millioner kroner til leasingselskaberne, der blev snydt af ham og Stein Bagger. - Det hele var bare papir og penge, der cirkulerede rundt. Mikael Ljungman har vidst, at der var tale om en karrusel, hvor gælden bare vokser og vokser. Det var en handel med fiktive produkter, der aldrig skulle forlade IT Factory, sagde Rune Derno, da han opgjorde erstatningskravet i retten. Sagen mod Mikael Ljungman fortsætter onsdag, hvor der procederes./ritzau/