Solhverv har igen udvidet

Skoleleder Peter Hansen glæder sig over tilgangen af elever på Solhverv Privatskole. Arkivfoto: Grete Dahl
1. november 2016 06:00

Op til indeværende skoleårs start modtog Solhverv Privatskole så mange ønsker om indmeldelse, at man oprettede både en ekstra femte og sjette klasse, så skolen nu har to spor fra nulte til niende klasse og et enkelt spor i tiende årgang.

- Jeg er lidt overrasket over, at så mange søgte os. Men jeg er selvfølgelig også rigtig glad for det, siger skoleder Peter Hansen.

- Dermed får vi vel stoppet det ry, at vi kun vil have dygtige børn, hvilket absolut er forkert. Vi er en privatskole i ordets bedste forstand, forsikrer Peter Hansen.

Selv om Solhverv jo råder over to skolebygninger, krævede den store søgning, at det var nødvendigt at finde nye løsninger.

Man har derfor renoveret den gamle kursusejendom, som er skolens oprindelige bygning.

- Her har vi lagt nyt tag på og indrettet to lokaler i stueetagen, mens vi ovenpå har lavet et dejligt stort musiklokale, hvor der også er indrettet lydstudie, oplyser Peter Hansen.

Førstkommende lørdag - 5. november - fra klokken 10 til 12 holder skolen i øvrigt åbent hus for indskolingen, som er elever i nulte, første, anden og tredje klasse.

Nuværende elever viser skolen frem med arbejdende værksteder, almindelig undervisning, mad lavet over bål og sang og musik.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...