Sæby

Solid sejr til Skjold Sæby over Jetsmark

Sæbynitterne vandt 4-0 og har fået en god start på sæsonen

Gintas Podelis blev skadet og måtte udgå i Skjold Sæbys storsejr over Jetsmark.Arkivfoto: Bente Poder

Gintas Podelis blev skadet og måtte udgå i Skjold Sæbys storsejr over Jetsmark.Arkivfoto: Bente Poder

SÆBY:Skjold Sæby har fået en flot start på forårssæsonen i Jyllandsserien 2 i fodbold, og premieresejren ude mod Viborg Søndermarken blev fulgt op af en solid hjemmesejr på 4-0 over Jetsmark, der er divisionsreserver for Blokhus FC.

Kampens første kvarter var en stillingskrig, men efter en annullering af et mål i det 27. minut kom Skjold for alvor i gang.

Det gav bonus efter 36 minutters spil, da Mikkel Hansen elegant lobbede bolden i mål, og fem minutter senere fandt samme spiller Patrick Pedersen i feltet, og han scorede resolut til 2-0.

I halvlegens sidste minut blev det 3-0 ved Patrick Hoffmann på en friløber.

Jetsmark kom stærkt ind til anden halvleg uden at få scoret, og i stedet slog Jens Lorenzen hjemmeholdets sejr fast til 4-0 i det 63. minut.

- Eneste minus for os i kampen var, at Gintas Podelis måtte udgå i første halvleg med en knæskade, og han blev mandag formiddag opereret, fortæller Skjolds assistenttræner Hans Ole Nødgaard.

- Forårssæsonen er dermed formentlig slut for Gintas, og det er meget ærgerligt båder for ham selv og for klubben, slutter træneren.

Skjold spiller igen på fredag ude mod Aars.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.