Naturvidenskab

Solidaritet trods våd1. maj i Hjørring

Flere arbejdere på barrikaderne i år i Hjørring, selv om vejret så ud til at holde med arbejdsgiverne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hånd­ba­jer og ar­bej­der­san­ge hø­rer sig til på 1. maj. De strej­ken­de FOA-folk var stær­kt re­præ­sen­te­ret. Foto: Hans Ravn

Det så skidt ud, da kampstart nærmede sig. Ti minutter før 1. maj demonstrationen begyndte klokken 13, havde cirka 50 mennesker samlet sig ved det gamle rådhus i Hjørrings bymidte - de fleste af dem var med store, røde faner. - Det skal nok komme. Regnen skræmmer altid 20-30 procent væk, men der kommer nok nogen i sidste øjeblik, siger Jens Mikkelsen, der er fabriksarbejder og fanebærer siden 1989. Han har været med siden 70'erne, og for ham er det ikke helt det samme længere. Han mener, arbejderbevægelsen har sejret sig selv ihjel, men synes stadig, det er vigtigt at minde dem, der gjorde det hele muligt. - Folk har nok i sig selv. Nu er der også fridag i morgen, og så er det mere interessant at tage på camping end at huske dem, der har kæmpet blod, sved og tårer for os, siger han. Men selv om han kan have ret i sine vurderinger om arbejderbevægelsens fald, blev hans forudsigelse om vejrets indflydelse alligevel gjort til skamme. Omkring 300 demonstranter, 100 flere end normalt, stuvede sig sammen på den lille plads på Amtmandstoften. Trods vejret ¿ og mest nok på grund af strejken. For det vrimlede med hvide t-shirts, gule og orange veste og røde rygmærker om flere hænder. Selv en lille hund med dækken, der var skrevet socialistiske kampråb på, havde sneget sig med i opløbet. - Det er jo virkelig noget, der gør en blød om hjertet, siger Jens Mikkelsen om det store fremmøde. - Så er der alligevel noget kampgejst tilbage, griner han. Men dagen var også for alle børnene. Der var en stor hoppeborg til rådighed. De fik lov at grille popcorn over åben ild (i form af en Weber Grill). Og så var der tryllekunst på programmet allerede efter den første taler, som var LO's Claus Jørgensen. Han åbnede taler-ballet, hvor han blandt andet havde fokus på den negative sociale arv, og hvor meget den ødelægger børnene. Men de udenlandske børn var ikke glemt. AIF ¿ Arbejderbevægelsens Internationale forum ¿ havde tombola og auktion til fordel for døve børn i Rumænien. En tradition de holder i hævd hvert år 1. maj. Udover velgørenhed kunne de mange fagfolk, politikere, og ganske almindelige arbejdsmænd nyde en håndbajer og en rød pølse, mens dagens talere fra Socialdemokratiet, enhedslisten, LO og SF talte velfærd for alle pengene.